23948sdkhjf

Danskerne vil have frisk mælk

To ud af tre danske forbrugere kigger først og fremmest på datomærkningen, når der skal købes mælk. Det viser en ny undersøgelse fra Arla.
Forbrugerne vil have frisk mælk – jo friskere, jo bedre. Faktisk peger to tredjedele af danskerne på friskhed som det vigtigste, når der skal vælges mælk i køledisken. Det viser en ny undersøgelse, som analysevirksomheden Epinion har foretaget for Arla blandt 1.024 repræsentativt udvalgte danskere. Det skriver Arla i en pressemeddelelse.

Ønsket om frisk mælk er et typisk dansk fænomen. Danskerne køber nemlig stort set kun frisk mælk på køl frem for mælk, der er langtidsholdbar. Dermed adskiller danskernes mælkevaner sig fra forbrugerne i de fleste andre lande, hvor langtidsholdbar mælk spiller en langt større rolle. Det fortæller sociolog og specialist i fødevareforbrug Birthe Linddal fra foodfuture.dk:

- I mange europæiske lande som eksempelvis Spanien, Italien og Frankrig er forbrugerne ikke vant til den friske mælk. De drikker i stedet mælk, der er varmebehandlet ved meget høje temperaturer, den såkaldte UHT-behandling. Det gør mælken langtidsholdbar, men giver også en anden smag end den, vi kender fra den friske mælk herhjemme, siger Birthe Linddal, og fortsætter:

- I Danmark har forbrugerne traditionelt og historisk været meget tæt på landbrugsproduktionen, og dermed har danskerne i århundreder været vant til gode muligheder for at få frisk mælk. Faktisk har flere danske mejerier i de seneste år gjort en dyd ud af at kunne levere frisk mælk til forbrugerne så hurtigt som muligt.

Udover friskhed vægter omkring halvdelen af danskerne pris som en afgørende faktor, mens fire ud af ti danskere mener mælkens smag har en betydning, når de skal vælge mælk i køledisken.
Læs mere om: Arla
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094